Det historiske Blekinge

I naturskønne Blekinge i Sydsverige fører vejene tilbage til svenskekrige og landets danske arv. Oplev blandt andet fæstningerne i Sölvesborg og Kristianopel, der vækker minder om fortidens dramaer.

Sporene af et dansk imperium findes i Blekinge, hvis du holder sanserne åbne. Vi mistede området til broderfolket i 1658, efter Sverige og Danmark havde bekriget hinanden, men inden da nåede Blekinge at være dansk provins i mere end 500 år.

Som besøgende i det moderne Blekinge viser danskheden sig i glimt. Det ligger i madkulturen. Tag bare silden, der er en uadskillelig del af gastronomien i området. Og det ligger i sproget. For silden bliver faktisk kaldt sill – og ikke strömning som i resten af Sverige – ligesom en snæver gade hedder sträde, snublende lig det danske ord.

På en rundtur gennem Blekinge bliver det tydeligt, hvor tæt Danmarks historie er vævet ind i Sveriges. Fortidsminderne er spredt ud i landskabet mellem sletter og mindre skove og ofte med kig til havet. Det bedste sted at begynde turen må være i byen Sölvesborg – ”Porten til Blekinge” i folkemunde – der kan nås med bil eller tog på to timer fra København.

Den vældige borg
Resterne af Sölvesborg Slot har fået lov at ligge som en ruin ved byens kirkegård. Den ni meter høje borgvold er stadig bevaret, og det er let at forestille sig, hvordan voldgraven skærmede den danske kongemagt mod fjender.

Slottet og fæstningen blev opført i 1200-tallet i en tid, hvor kongen både var sårbar i forhold til angreb fra udlandet og oprør fra lokale bønder.

Men bygningsværket faldt først i 1564, da den danske kong Frederik 2. var røget i krig med Sveriges kong Erik 14.  Den svenske konge ønskede at mindske danskernes herredømme over Øresundsområdet.

I 1564 følte danskerne sig så truede i Blekinge, at de brændte Sölvesborg Slot ned, så de svenske tropper ikke kunne overtage stedet. Seks år senere sluttede parterne fred, efter krigsførelsen havde udmattede begge lande. Det nederste af et 30 meter højt stentårn er nu det klareste vidnesbyrd om slottet i Sölvesborg – Den vigtigste fæstning i Blekinge i middelalderen.

Natten i Ronneby
Konflikten mellem Frederik 2. og svenske Erik 14. ramte ligeledes Ronneby, som ligger langs kysten lidt længere mod øst fra Sölvesborg.

Over 4.000 af Erik 14.’s mænd belejrede Ronneby en nat i september 1564. Det var danskernes største havneby og centrum for handlen i Blekinge, men der var langtfra nok soldater i byen til at slå svenskerne tilbage. Præcis hvor mange af indbyggerne i Ronneby, som døde i blodbadet, ved man ikke med sikkerhed. Historiske kilder omtaler flere tusinde ofre. Efter få timer var byens huse hærget af brande, og de svenske styrker drog videre.

I dag er Ronneby i sær kendt for den hvidkalkede Heliga Kors Kyrka, der rummer sjældne kalkmalerier fra 1500-tallet. Og et bestem objekt i kirkerummet vækker fortidens uroligheder til live. Den gamle dør til kirken tårn er udstillet. Døren har flækker i overfladen, og sagnet fortæller, at det er resultatet af svenske troppers økser. De forsøgte angiveligt at trænge ind til folk fra Ronneby, som havde gemt sig oppe i kirketårnet den blodige nat i 1564.

Kirken er desuden bemærkelsesværdig, fordi den ganske konkret demonstrerer, at Blekinge har været dansk. Øverst på altertavlen står en figur af Jesus, der holder en fane med Dannebrog i sin ene hånd.

Kong Christians tabte stad
Et tilsvarende levn fra den danske kulturhistorie befinder sig i Kristianopel nord for Blekinges nuværende hovedby, Karlskrona. Engang var det Kristianopel, der var områdets prestige stad, anlagt af Christian 4. i 1599 på en halvø, der stikker ud i farvandet mellem Blekinge og Öland. Den danske konges monogram i rødt og guld hænger stadig på træbænken længst fremme i byens kirke.

Kongen placerede Kristianopel som en udpost for det danske forsvar ved grænsen til svensk territorium. Selv under et kortvarigt besøg er det muligt at fornemme, hvor storslået byen har været med en to en halv kilometer lang mur hele vejen rundt. Kun bunden af fundamentet er tilbage, men i sin tid har murværket fået byen til at syne uindtagelig.

Det var den imidlertid ikke. Svenske tropper raserede byen flere gange, og i anden halvdel af 1600-tallet rev de den respektindgydende ydermur ned. Den svenske monark Karl 10. Gustav havde ført krig mod Danmark og vundet Blekinge for altid – sammen med Skåne og Halland.

Kristianopel mistede gradvist sin betydning, mens stenene fra byen blev brugt til at bygge markeringen af den svenske triumf: Smukke Karlskrona, der har ansigtet vendt mod Østersøen og resten af Europa.
I 1998 optog UNESCO Karlskrona på listen over verdens kulturarv. Men tager du en afstikker til Kristianopel i foråret, er der nu også skønhed at hente.

I udkanten af byen, på afstand af Christian 4.’s forliste ambitioner, ligger Rosengården: En privat have med over 500 forskellige blomster, som alle gæster får adgang til, når de første forårsblomster springer ud.