De færreste københavnere ved det, men bare 110 kilometer fra hovedstaden ligger Vallåsen. Et skianlæg, der er helt perfekt til en dagstur eller e aften på ski på stedets lysbadede pister efter endt arbejdsdag.
Du kan eksempelvis booke dine ski på nettet, køre fra København en almindelig torsdag eftermiddag ved 16-tiden og få et par rigtige gode timer på ski samme aften. For fra onsdag til fredag er der lys på bakken til klokken 21, og så gør det slet ikke noget, at pisterne hverken ligner Alperne eller Åre, og der kan godt være pakket, når skiklubberne fra Storkøbenhavn bruger Vallåsen som træningsbane.
Glimrende træning og ingen køer
Men hvad gør det, nå stedets liftsystemer har en kapacitet på 7.200 personer i timen, og du kan få øvet dine sving eller testet dine nye ski?
Vallåsen, der ligger på nordsiden af Hallandsåsen, er desuden som skabt til at give børnene skidebut, men vær opmærksom på, at weekend’erne i højsæsonen er højt belagt med ski hungrende danskere.
Nyt begynderområde
Til sæsonen 2010/2011 har Vallåsen i øvrigt bygget et nyt begynder-områder med lifte, pister og snekanoner, ligesom skiudlejningsshoppen har fået mere grej på hylderne og mulighed for at tilbyde ny avanceret slibning af dine ski.
Når det bliver koldt nok tændes snekanonerne. De sidste fem sæsoner har anlægget været åben i gennemsnit 75 dage. Vallåsen plejer at åbne omkring jul, og sæsonen varer sædvanligvis ind i marts.
Fakta om Vallåsen
- 5 lifte
- 7 pister: 3 grønne, 3 blå og 1 rød.
- Længste nedfart 1.260 meter.
- Største faldhøjde 145 meter
- Helsingborg: 68 km
- Malmø: 120 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar